Du er her

To knægte og ingen landskamp

 

Lørdag havde vi valgt at doble antallet af drengebørn for en kort bemærkning - Vi havde sagt ’ja’ til at passe Elias’ gode ven Gustav fra lørdag eftermiddag til søndag morgen.

Double the effort – double the fun! To knægte på ca. 20 måneder kræver to vågne voksne, og får en til at overveje, hvor mange børn der kan bo i en treværelses.

 

Ingen bold – ingen skader
Jeg skal måske starte med at sige, at det hele forløb fint. Ingen skader, masser af nattesøvn og to glade unger. Det krævede dog også en koncentreret indsats at nå i mål.

Jeg havde egentlig troet, at jeg kunne starte barnepigevagten med at se landskampen mellem Danmark og Australien, mens knægtene lagde et puslespil på stuegulvet – af de 90 minutters bold så jeg scoringen på straffespark.

Man skal være vågen med en knægt på 20 måneder, man skal være dobbelt så vågen med to af slagsen.

 

Gammelt legetøj får nyt liv
Det er bemærkelsesværdigt, hvordan gammelt legetøj lige pludselig bliver interessant, når andre vil lege med det. Legetøj, som Elias ikke har værdiget et blik i flere måneder, bliver lige pludselig genstand for store uenigheder og optræk til slagsmål.

Når det lykkes de to spilopper, at finde noget de kan være sammen om, er det en fornøjelse at se, at de har nået en alder, hvor de kan lege sammen. Jeg er sikker på, at knægtene har haft en super tid sammen - jeg slapper af i sofaen, mens Elias sover til middag.

 

Gustav skal være storebror – det skal Elias også, dog ikke lige med det samme…

 

Har du kommentarer til min blog, så råb op nedenfor!

 

Facebook Comments Box

All rights reserved Vi Faedre.dk